Sort-hvidt landskabsfoto

Her har vi efterlignet mesteren Ansel Adams, der sørgede for masser af nuancer i sine sort-hvide billede.

© Shutterstock.com

Lyntip: Lav dramatiske sort-hvid landskaber i Lightroom

Vi er vilde med landskabsfotografen Ansel Adams' sort-hvide landskabsbilleder. Her kan du se vores ydmyge forsøg på at gå mesteren i bedene i Lightroom.

8. april 2019 af Kristoffer Engbo

Den amerikanske fotograf Ansel Adams, der levede fra 1902 til 1984, lavede de mest fantastiske landskabsbilleder i sort-hvid.

Han er mest kendt for sine fotos fra naturparken Yosemite i Californien, og hans billeder indeholdt et væld af gråtoner, som han arbejdede intenst med i både optagelse og fremkaldelse.

Sådan konverterer du til sort-hvid i Lightroom

I dag er Lightroom med dets mange mulighed suverænt til at lave konverteringer til sort-hvid, og her kan du se, hvordan du med nogle få indstillinger kan lave en Ansel Adams-lignende effekt i Lightroom.

Landskabsfoto i farver

Her er farveversionen af billedet, før vi går i gang med at konvertere i Lightroom. Billedet er taget i natinalparken Yosemite, hvor Ansel Admas tog mange af sine landskabsbilleder.

© Shutterstock.com

1. Lav billedet om til gråtoner

Først skal farvebilledet laves om til gråtoner i modulet Develop. Vælg profilen Monochrome ud for Profile i panelet Basic. 

Alt efter billedet kan du også eksperimentere med nogle af de andre profiler, som du vælger ved at klikke på de fire firkanter.

2 Få flere detaljer

Detaljer i fx himlen kan forsvinde, når du konverterer til sort-hvid. 

Derfor skruer vi helt ned for Highlights, så der kommer lidt detaljer i himlen. Vi skruer lidt ned for Blacks, så de mørkeste områder bliver helt sorte. 

> Som abonnent kan du i Lightroom-skolen se en video, hvor du lærer at lave perfekt konvertering til sort-hvid. 

Indstillinger i Lightroom

De nøjagtige justeringer af skydeknapperne afhænger af billedet. Hold godt øje med histogrammet øverst til højre, hvor søjlerne skal gå helt ud til kanterne.

3. Skru op for dramatikken

Vi skruer lidt op for Whites, så der også er områder, som er helt hvide. 

For at få mere dramatik og kontrast skruer vi op for både Clarity og Dehaze.

4. Øg skarpheden

Ansel Adams gjorde også meget ud af skarpheden, så til sidst øger vi skarpheden i panelet Details, hvor vi skruer op for Amount under Sharpening. 

Er der kommer korn, kan du flytte skydeknappen Luminance lidt mod højre.

Skarphed i Lightroom

I panelet Detail i Lightroom øger du skarpheden under Sharpening. Det er i samme panel, du kan fjerne støj.

Sort-hvidt landskabsfoto

Sådan ser vores endelige udgave af billedet ud, hvor der er masser af detaljer og høj kontrast.

© Shutterstock.com

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...