Når du fotograferer med autofokus, skal du være opmærksom på. om dit valgte motiv bevæger sig eller står stille.
Stillestående motiver fanges nemlig bedst med én type autofokus, hvorimod motiver i bevægelse skal fotograferes med en anden type.
Vælg fokusindstilling efter dit motiv
Når du vælger fokusindstilling, skal du vælge mellem enkelt fast autofokus eller kontinuerlig autofokus. Enkelt fast fokus – også kaldet AF-Single – egner sig bedst, når du fotograferer portrætter, arkitektur eller landskaber.
AF-Kontinuerlig er derimod bedst, når du fotograferer motiver, der er i bevægelse. Det kan fx være sport, fugle i flugt eller action. Funktionen sørger nemlig hele tiden for at justere fokus efter det valgte motiv, så længe du holder kameraets udløserknap halvt nede.
Du aktiverer kontinuerlig fokus ved hjælp af en dedikeret AF-knap på kameraet eller via menusystemet.
> Læs også: Skarpe billeder: Selv når det skal gå stærkt

På de nyeste systemkameraer er det muligt at vælge øjeautofokus. Det er en god funktion til portrætter.
© ShutterstockVælg hvornår fokus skal skifte
På mange kameraer kan du styre, hvor stædigt kameraet skal fastholde fokus på det valgte motiv, hvis der kommer et nyt objekt ind i billedet. Hos Nikon hedder funktionen Fokus-tracking med Lock-On. Også andre mærker som Sony og Canon har funktionen.
Du bestemmer, hvor stædigt kameraet skal låse sig fast, ved vælge et tal på skalaen mellem 1 til 5. Værdien 5 betyder, at kameraet låser sig fast på det valgte motiv, også selvom et nyt objekt kommer ind i billedet.
Vælger du i stedet 1 på skalaen, så vil fokus skifte, hvis der kommer et nyt objekt ind i billedet, som er tættere på kameraet.
> Læs også: Finjustér din autofokus

På Nikon-kameraer finder du Lock-On-indstillingen under punktet Autofokus. Vælg herefter Fokus-tracking med Lock-On.
© ShutterstockFang pludselige bevægelser med låst fokus
Hvis dit motiv fx er en fugl, en sportsudøver eller legende børn, er der stor chance for, at motivet laver en uventet bevægelse. Her kan autofokus have svært ved at finde det punkt, hvor kameraet skal stille skarpt.
I sådanne situationer hjælper funktionen Lock On AF: Expand Flexible Spot. Det låste fokus registrerer, når bevægelsen sker, og låser sig fast. Du skal bare sørge for at have motivet inden for rammen.
> Se videoen: Naturfotografen Morten Hilmer fotograferer fugle ved Bulbjerg

I nyere systemkameraer er det muligt at indstille fokus til at registrere dyreøjne. Det virker bedst med hunde og katte, men flere dyrefotografer bruger også funktionen, når de fotograferer fugle.
© ShutterstockStor guide til autofokus
I Digital FOTO nr. 19/2020 kan du læse læse alt om, hvordan du får skarpe billeder hver gang. Vi hjælper dig med at vælge indstilling, når du kender dit motiv, og vi fortæller om de nye muligheder, du har med autofokus i de nyeste kameraer.
Er du endnu ikke abonnent, kan du lige nu få to numre af Digital FOTO + den nye fotobog 'Bliv en bedre fotograf' for kun 49 kr. + porto og ekspedition! Bogen indeholder en lang række guides til alle de vigtigste motiver.