landskabsbilleder som Andels Adams

Vi har taget mesterfotografen Ansel Adams billeder under luppen og fundet ud af, hvordan du kommer tæt på hans stil. 

© Shutterstock

Sådan skyder du sort-hvid som mesteren Ansel Adams

Når det gælder landskabsbilleder i sort/hvid, kommer man ikke udenom den legendariske amerikanske fotograf Ansel Adams. Her får du 3 tips til, hvordan du kan opnå samme udtryk som mesteren.

15. april 2019 af Sarah Marie Winter

Der findes formentlig kun ganske få fotografer i verden, der har opnået samme internationale anerkendelse som Ansel Adams. 

Den amerikanske fotograf fik sit gennembrud i 1927 med et billede af klippen Half Dome i Yosemite Nationalpark i Californien, og lige siden har han været kendt for sine fremragende, gennemarbejdede landskabsbilleder fra USA.

Vi har analyseret Ansel Adams billeder for at finde ud af, hvordan vi kunne opnå samme dramatiske udtryk. 

Her får du vores tre bedste tips. 

1. Blænd helt ned 

Man kan sige meget godt om Ansel Adams’ billeder – fx var de knivskarpe fra nærmeste forgrund til yderste baggrund. 

Han gjorde op med det bløde udtryk i datidens fotografi, og han brugte som regel en meget lille blændeåbning. 

Gør som ham, og skyd på blændeprioritet på en lille blændeåbning på omkring F16. Brug stativ, så dine billeder ikke bliver slørede på grund af lang lukkertid.

> Lær at bruge blændeprioritet lige her

2. Skyd i raw

Ansel Adams billeder er kendte for at have et væld af toner, så hvis du gerne vil komme i nærheden af hans stil, er der ingen vej uden om raw-formatet. 

Jpeg-filer har nemlig en dybde på bare 8 bit, mens raw typisk er omkring 14 bit. Man får altså omkring 64 gange så mange nuancer og dermed tonalitet med i billederne med raw. 

> Læs også: Sådan får du styr på bitdybden

Få smukke landskabsbilleder som Andels Adams

Med lidt justeringer i Lightroom kom vi faktisk ganske tæt på Ansel Adams' stil. 

© Digital FOTO

... og så giver formatet i øvrigt helt optimale muligheder i redigeringen i fx Lightroom eller Photoshop. Du kan indstille filformatet på Q-knappen, som sidder på de fleste nyere kameraer.

Du kan også indstille kameraet til både at skyde i raw og jpeg i flere kvaliteter, så du altid har et klart billede ved hånden til fx Instagram.

> Lige nu kan du få et nummer af Digital FOTO samt fuld adgang til Fordelszonen med over 500 videokurser til fotografering og billedbehandling, presets til Lightroom, actions til Photoshop og meget mere digtialt indhold for KUN 29 kroner. 

3. Brug rødfilter

Ansel Adams var meget begejstret for filtre, og specielt rødfilteret er meget velegnet til landskaber og kan være en stor hjælp, hvis du går efter det kontrastrige udtryk.

Det lysner nemlig orange områder som klipper og efterårsløv og dæmper komplementærfarver som en blå himmel.

Hvis du ikke vil smide penge efter et filter, kan effekten også efterlignes i Lightroom. Importér billedet, klik på Develop, og sæt Profile til Monochrome. Rul ned til B & W. Her trækker du ganske enkelt i farvetonerne for at lysne eller dæmpe dem.

> Se video: Sådan bruger du filtre (kun for abonnenter)

Mere Ansel Adams i det nye Digital FOTO

I Digital FOTO nr. 7/2019 er vi gået i dybden med Ansel Adams' billeder og har fundet frem til hele 12 tips og tricks, der gør dig i stand til at lave pletskud, som ikke ligger ret langt fra mesterens niveau.

Og lige her kan du også finde en lynguide til sort-hvid-redigering á la Adams i Lightroom. 

Digital FOTO

I Digital FOTO nummer 7/2019 kan du se, hvordan du gør mesteren Ansel Adams efter og får storslåede sort-hvid naturfotos. 

© Digital FOTO

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...