På samme måde, som du formentlig opdaterer systemet i din telefon med jævne mellemrum, så bør du også opdatere dit objektiv, hvis der er kommet ny firmware.
Opdateringerne af firmware kan indeholde forbedringer af eksempelvis autofokus og billedstabilisering, men de kan også indeholde fejlrettelser, så dit objektiv kommer til at fungere endnu bedre.
Du skal først tjekke, hvilken opdatering eller version dit objektiv har i forvejen. Det gør du i kameraets menu under punktet Opsætningsmenu og Firmwareversion.
Dernæst skal du tjekke, om der er kommet en nyere version til dit objektiv på producentens hjemmeside.

Det er vigtigt, at du orienterer dig grundigt på producentens hjemmeside, så du henter den firmware, der passer til dit objektiv.
© ShutterstockSådan finder du nye opdateringer
Det er ikke alle producenter, der udsender opdateringer, men nedenfor finder du links til producenternes side, hvor de offentliggør firmware-opdateringer.

Sørg for at læse producentens instruktioner grundigt igennem, inden du går i gang.
© ShutterstockSådan opdaterer du objektivets firmware
Hvis der er udkommet ny firmware til dit objektiv, så kan du lægge den over på kameraets hukommelseskort. Du overfører opdateringen til kortet, og bagefter sætter du hukommelseskortet tilbage i kamerahuset.
Den nye opdatering finder du i kameraets menufunktion. Herefter trykker du OK til den nye firmware. Opdateringen tager typisk 10-20 sekunder, og herefter er dit objektiv nu opdateret.
Få meget mere vejledning i Digital FOTO
I Digital FOTO nr. 14/2020 kan du kan læse endnu mere om, hvordan du installerer ny firmware til dit objektiv. Her guider vi dig til, hvordan du kommer igang, og hvilke overvejelser du bør gøre dig, inden du sætter gang i processen.
Du lærer, hvordan du installerer firmwaren, og hvordan du holder dig ajour med nye opdateringer. Herudover får du også en komplet liste med de nyeste opdateringer.
Er du endnu ikke abonnent, kan du lige nu få to magasiner og den spritnye fotobog "Bliv en bedre fotograf" for kun 49 kr! Bogen er en komplet og brugbar guide til alle de vigtigste motiver, og der er masser af eksempler og trin-for-trin-vejledninger.