Med Lumix DC-S5 er Panasonic nu med i kampen, når det gælder kompakte systemkameraer med full-frame-sensor. Canon har deres EOS RP og Nikon deres Z 5 – og med Lumix DC-S5 blander Panasonic, der ellers har holdt fast i markedets største og tungeste full-frame-kameraer, sig i kampen.

Kameraet benytter samme L-fatning som de store full-frame-modeller fra Panasonic og Leica.
© PanasonicAvanceret og hurtig autofokus
Panasonic Lumix DC-S5 har et design, der kobler de store kameraer i S-serien med de små modeller i G-serien, der benytter den mindre Four Thirds-sensor. Det betyder gode og velplacerede knapper, men til gengæld ikke det fine display på toppen, som S1-serien byder på.
Ligesom Nikon Z 5 er opløsningen i Panasonic Lumix DC-S5 24,0 mio. pixels. Lysfølsomheden kan nå maksimale ISO 51.200. Kameraets autofokus skulle præstere en fokushastighed på kun 0,08 sekunder. Autofokussen, der også byder på øjefokus og tracking, skulle desuden være ganske lysfølsom, hvilket er en fordel i mørke.
>>Læs også: Derfor er full-frame bedst

Skærmen på S5 er på 3,0 tommer i stedet for 3,2 tommer, som de større modeller har.
© PanasonicLumix DC-S5 klarer vejr og vind
Kameraets skærm måler 3,0 tommer. Den er berøringsfølsom og sidehængslet, hvilket gør den fleksibel i alle retninger. Søgeren har en opløsning på 2,36 mio. punkter.
Lumix DC-S5 er udformet i robust aluminium og er grundigt forseglet. Kameraet måler 13,3 x 9,7 x 8,2 cm og vejer 714 gram. Der er en indbygget femakset billedstabilisering, som skulle kunne kompensere 6,5 eksponeringstrin. I High Resolution Mode, hvor kameraet via pixel shift kan sammensætte en række billeder, er det muligt at skyde billeder på 96,0 mio. pixels.
>>Læs også: 10 tips til at blive en bedre fotograf

Den røde videoknap er svær at overse.
© PanasonicAvanceret video med Lumix DC-S5
På videosiden er kameraet lidt af et kraftværk. DC-S5 kan skyde video i 4K med op til 60 billeder i sekundet, hvilket endda kan ske uden tidsbegrænsning og overophedning. Der er et væld af avancerede indstillingsmuligheder, og der kan tilsluttes både ekstra skærm, mikrofon og hovedtelefoner.
Prisen på kameraet, der tager to SD-kort af den hurtige UHS-II-type, er dog ikke skrumpet sammen med størrelsen. Kameraet koster nemlig 15.990 kroner.