Sonys A7S-modeller er målrettet dem, der skal fotografere og optage video i svagt lys eller i det hele taget vil optage video i professionel kvalitet. Nu lancerer Sony tredje model i serien, og der er flere verdensnyheder i Sony A7S III.
Opløsningen på 12,0 mio. pixels imponerer ikke, men den lave opløsning giver større pixels på full-frame-sensoren, og det betyder bedre præstationer med mindre støj i svagt lys og et stort dynamisk område.

Lcd-skærmen er berøringsfølsom, så du blandt andet kan pege på det motiv, kameraets fokustracking skal følge,
ISO kan indstilles fra ISO 40 til 409.600, og ved videooptagelser skulle det dynamiske område kunne dække mere end 15 eksponeringstrin.
Kameraet har øjefokus, der også kan bruges til video, og der er hele 759 fasedetekterende fokuspunkter, som dækker 92 procent af billedfladen.
>Læs også: Derfor er et full-frame-kamera bedst
Vild søger i Sony A7S III
OLED-søgeren i Sony A7S III er verdens første med vanvittige 9,44 mio. punkter og er ifølge Sony også den største og klareste på markedet.
Sony A7S III er desuden det første spejlløse kamera fra Sony med en sidehængslet fleksibel lcd-skærm.

Skærmen på Sony A7S III er på 3,0 tommer og kan vinkles i stort set alle retninger. Den har 1,44 mio. punkter.
Full-frame-kameraet er også verdens første med dobbelte CFexpress A-porte. Hukommelseskort af typen CFexpress A er lidt mindre, men hurtigere end SD-kort. Sony A7S III kan dog også tage de mere udbredte SD-kort.
>Læs også: Hvad er forskellen på HD, Full HD, 4K, Ultra HD og HDR?
Her er prisen på Sony A7S III
Videoentusiasterne kan vælge mellem et væld af formater. Sony A7S III kan skyde i 4K med op til 120 billeder per sekund. Kameraet kan optage i såkaldt 10 bit 4:2:2, der giver optimale muligheder i videoredigeringen, og man kan gemme raw-video på en ekstern optager.
Sony A7S III kommer i butikkerne i september, og den vejledende pris er 33.000 kroner.